| Chapter 5 |
1 | De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares: |
2 | Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; |
3 | ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden; |
4 | og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans. |
5 | Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." |
6 | Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder. |
7 | Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder. |
8 | Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. |
9 | Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden. |
10 | Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder! |
11 | Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. |
12 | Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå. |
13 | Den medudvalgte) i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder. |
14 | Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus! |