| Chapter 1 |
1 | Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. |
2 | til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader! |
3 | Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder, |
4 | da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige |
5 | på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, |
6 | der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed, |
7 | således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder, |
8 | han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende. |
9 | Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt |
10 | til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, |
11 | idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde |
12 | og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, |
13 | han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige, |
14 | i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, |
15 | han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; |
16 | thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; |
17 | og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham. |
18 | Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; |
19 | thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, |
20 | og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors`s Blod. |
21 | Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, |
22 | har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn, |
23 | så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven. |
24 | Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden, |
25 | hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, |
26 | den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, |
27 | hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb, |
28 | hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; |
29 | hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig. |