| Chapter 17 |
1 | Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte. |
2 | Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre. |
3 | Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN. |
4 | Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. |
4 | De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. |
5 | Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. |
7 | Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. |
8 | Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. |
9 | Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. |
10 | Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. |
11 | Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. |
12 | Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. |
13 | Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. |
14 | At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. |
15 | At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. |
16 | Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? |
17 | Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. |
18 | Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. |
19 | Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. |
20 | Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. |
21 | Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. |
22 | Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. |
23 | Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. |
24 | Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. |
25 | Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. |
26 | At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. |
27 | Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. |
28 | Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. |