| Chapter 9 |
1 | Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, |
2 | slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; |
3 | hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: |
4 | Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: |
5 | Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! |
6 | Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! |
7 | Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; |
8 | revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; |
9 | giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. |
10 | HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. |
11 | Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. |
12 | Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! |
13 | Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; |
14 | hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje |
15 | og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: |
16 | Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: |
17 | Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! |
18 | Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. |