| Chapter 76 |
2 | Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, |
3 | i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. |
4 | Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. |
5 | Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. |
6 | De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. |
7 | Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn. |
8 | Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? |
9 | Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, |
10 | da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. |
11 | Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. |
12 | Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. |
13 | Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt. |