| Chapter 74 |
1 | Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter? |
2 | Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig. |
3 | Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde. |
4 | Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri. |
5 | Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning. |
6 | Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer. |
7 | På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig. |
8 | De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet. |
9 | Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os. |
10 | Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn? |
11 | Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold? |
12 | Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet. |
13 | Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved; |
14 | du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr; |
15 | Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme; |
16 | din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol, |
17 | du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter. |
18 | Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn! |
19 | Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv; |
20 | se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger. |
21 | Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn! |
22 | Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer, |
23 | lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm! |