| Chapter 59 |
2 | Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; |
3 | fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd! |
4 | Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde. |
5 | Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til! |
6 | Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela. |
7 | Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! |
8 | Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?" |
9 | Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk, |
10 | dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn; |
11 | med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd! |
12 | Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem, |
13 | giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger; |
14 | udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. |
15 | Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, |
16 | vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes. |
17 | Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag. |
18 | Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud. |